NYTÅR // Nytårsfortsætter

Jeg har altid ment at nytårsfortsætter er en smule opreklamerede. I terorien er det en fin nok idé – en ny start og et ønske om at forbedre sig. Men mange ønsker at ændre hele deres hverdag med deres nytårsfortsætter. Jeg tror det hænger sammen med at mange mener et nyt år er en ny chance, derfor skal alt gøres rigtigt. Derfor sætter man for store mål, og får dårlig samvittighed fordi man ikke kan overholde dem. Hvorfor ændre sin hverdag bare fordi datoen hedder 1.Januar? Jeg mener at hver dag er en mulighed for at være en smule bedre end dagen før.

Nytårsfortsæt

 

Jeg har derfor valgt ikke at lave et eneste nytårsfortsæt i år. I stedet forsøger jeg at være en smule bedre hver eneste dag. Skulle jeg ikke kunne holde mit endags løfte, så er der ingen grund til panik, jeg må bare forsøge at være en smule bedre den følgende dag.

– Christine

 

Billede fra WeHeartIt

GRØNNE KOGEBØGER

Så starter januarudsalget lige om lidt! Jeg har en eller anden ting med kogebøger, der bestemt ikke er blevet mindre efter, at jeg langsomt er begyndt at fjerne kød fra min daglige kost – der findes jo SÅ mange fine vegetarkogebøger.  Derfor bliver jeg nok også nødt til at bruge januarudsalget som en undskyldning til at gå ud og bruge nogle af de penge, som jeg ikke har på en ny en af slagsen. Nedenfor har jeg samlet nogle af dem, som jeg personligt godt kunne tænke mig at have stående på hylden. De fleste har jeg haft lejlighed for at bladre igennem, da jeg har lånt dem på mit lokale bibliotek – det kan virkelig anbefales, hvis man lige vil være helt sikker på, om man overhovedet kommer til at bruge bogen.

Green kitchen storiesDavid Fenkel & Louise Vindahl – Green Kitchen Stories, 251 kr. på Saxo
Jeg har den selv, og er virkelig glad for den – jeg laver altid falafler efter denne bog! Udover en masse gode opskrifter er der desuden de sødeste små anekdoter fra forfatternes liv med deres cute datter. Det skal desuden lige nævnes at forfatterne kører en blog under samme navn som bogen, der virkelig er et besøg værd, hvis du ikke allerede kender den.

Green kitchen travelsDavid Fenkel & Louise Vindahl – Green Kitchen Travels, 290 kr. på Saxo
 Det her er den eneste bog på listen, jeg ikke har kigget i – men hvis den er bare halvt så god som sin forgænger ‘Green Kitchen Stories’ er jeg solgt! Bogen tager udgangspunkt i forfatternes mange rejser, men det skulle efter sigende ikke være noget problem at lave opskrifterne hjemme i sit eget køkken. Bogen udkommer først på dansk til marts, men jeg kunne nu godt overveje at anskaffe mig den engelske version.

Grønt grundkøkkenNikolaj Kirk & Mikkel Maarbjerg – Grønt Grundkøkken, 333 kr. på Saxo
Det jeg bedst kan lide ved denne bog er nok det store opslagsværk i starten og de fine guides til udskæringer af forskelligt slags frugt og grønt – men opskrifterne virker helt sikkert også rigtig spændende. Bogen har desuden fået 6 hjerter af Kjeld Koplev i Politiken – læs anmeldelsen her

PlentyYotam Ottolenghi – Plenty, 300 kr. på Saxo
Yotam Ottolenghi stammer oprindeligt fra Israel, hvilket opskrifterne i denne bog helt sikkert bærer præg af. Jeg har ikke prøvet nogle af dem, men det hele ser virkelig indbydende ud. Min veninde fik bogen i julegave, så når hun har været i krig med den glæder jeg mig til at få en lille anmeldelse.

Spis grønt hele ugenAlice Hart – Spis grønt hele ugen, 300 kr. på Saxo 
Efter at have lånt denne bog på biblioteket var jeg virkelig nødt til at eje den, og var så heldig at få den i julegave. Opskrifterne virker rigtig gode, samtidig med at der er fine trin-for-trin illustrationer til f.eks. hjemmelavet nøddemælk og yoghurt. I starten er der en fin lille guide til, hvordan man kan få rigeligt med proteiner uden kød. Bogen har desuden fået 5 hjerter af Kjeld Koplev i Politiken – læs anmeldelsen her

Vegetarisk vellystChristine Bille Nielsen & Tina Scheftelowitz – Vegetarisk Vellyst, 250 kr. på Saxo 
Igen en virkelig fin bog – jeg er især vild med opskriften på scorelasagnen! Der er gjort ret meget ud af, at få implementeret noget umami-smag i mange af retterne, hvilket normalt kan være lidt svært i vegetarretter – så det er helt sikkert et kæmpe plus, hvis man gerne vil spise mindre kød, men er bange for at komme til at savne kødsmagen.

– Anna

ALL I WANT – for (next) christmas

Selvom julen lige er ovre, har jeg stadig en million ønsker tilbage på min ønskeseddel. Januarudsalget er så småt ved at starte, så jeg har fundet 8 ting frem jeg (stadig) ønsker mig. Dog bliver det nok ikke lige købt på én gang, da jeg er på SU og pt uden arbejde. Budgettet er derfor småt, så nogle af tingene må fortsat stå på julegave/fødselsdags ønskesedlen.

All i want for (next) christmas

 

Kan købes her: 1 // 2 // 3 // 4 // 5 // 6 // 7 // 8

Da der endnu er 6 måneder til min fødselsdag, kommer mine ønsker formegentlig til at stå på ønskesedlen et pænt stykke tid endnu. – Medmindre januarudsalget bliver en hel del billigere end forventet…

– Christine

JUICE MED ÆBLE & RØDBEDE

Vi holder jul sammen i år, og har begge nydt virkelig godt af vores forældres lækre julemad. Efter Christine lå syg hele dagen d. 25., og jeg havde brugt hele dagen på at spise den obligatoriske 2. dags-risalamande, havde vi dog begge brug for et stort skud vitaminer tidligere. Derfor lavede vi en lækker juice med rødbeder, gulerødder, æbler, ingefær og citron, som faktisk passede fint ind i juledagene med sin flotte røde farve.

Juice4 Juice3
Vi brugte:
3 rødbeder
3 gulerødder
3 små æbler
1 citron (uden skræl)
1 stykke ingefær (efter smag – vi brugte omkring 1,5 cm)

Det hele skal bare skæres ud og juices – vi brugte en Wilfa Juicemaster.

– Christine & Anna

OM OS

Hej og velkommen til vores blog In Between.

Nedenfor er en kort beskrivelse af os, så i kan se hvem der står bag bloggen.

Anna (venstre) & Christine (højre)

Anna (venstre) & Christine (højre)

Anna
Mit navn er Anna. Jeg er 18 år gammel og går i 3.g på Høje-Taastrup gymnasium, hvor jeg har en studieretning med matematik, biologi og idræt. Træning har altid fyldt rigtig meget i mit liv – jeg begyndte at svømme som helt lille og svømmede et par år på konkurrenceplan. Efter jeg stoppede med at svømme begyndte jeg at undervise små børn, og spiller nu floorball, løber og træner i fitnessdk. Jeg har en stor interesse for kost, og lever af flere forskellige grunde semi-vegetarisk lige nu.

Christine
Mit navn er Christine. Jeg er 18 år og går i 2.g på Tietgen handelsgymnasium i Odense. Jeg har  været gymnast siden jeg kunne gå, og har deltaget i konkurrencer siden jeg var 8 år. Da jeg kom i gymnasiet måtte jeg desværre stoppe, da det var for tidskrævende. Nu træner jeg i stedet i Fitness World 3-4 gange om ugen. Jeg løber også, og er ved at træne op til et halvmarathon. Jeg elsker at eksperimentere med mad og udvikle nye opskrifter, så der vil komme masser af opskrifter på bloggen.

 

Vi håber at i vil læse med på bloggen, og kan finde inspiration og gode idéer.
Knus Anna og Christine